Selv erfarne brugere bliver forbavsede over, hvor meget ekstra tid de kan spare ved optimal brug af Automation. Især når man ser på samspillet mellem brugerne i hele virksomheden.
Vores ”Spar endnu mere tid” pakke giver derfor eksisterende kunder fuldt udbytte af alle programmets muligheder – lige fra en ordre modtages til det færdige produkt leveres.
De fleste virksomheder har aldrig haft tid eller mulighed for at gennemtænke, hvordan Automation udnyttes optimalt i hele virksomheden. Og det er præcis hvad vi tilbyder at gøre for jer. Samtidig kan vi tilbyde jer hjælp til at få ryddet op i jeres database samt i symboler, tegningshoveder, og deltegninger – så I hurtigt og effektivt kan generere en ensartet dokumentation i hele virksomheden, med maksimalt genbrug af eksisterende data.
Udgangspunkt i jeres erfaringer, behov og udfordringer
Når I vælger at spare endnu mere tid, begynder processen altid med, at I fortæller os om jeres behov og hvordan I bruger programmet i det daglige. Her kigger vi blandt andet på de tegninger, som I typisk tegner, hvilke output til produktionen – f.eks. til opmærkning – I har behov for at generere, samt hvilke øvrige krav I har til dokumentationen og til udveksling af data med andre systemer.
Vi analyserer hvordan I får det maksimale udbytte
Herefter analyserer vi hvilke dele der allerede kører som de skal, samt hvilke dele der kan optimeres, så I får maksimalt udbytte af programmet – lige fra I modtager en ordre, videre ind i designfasen og til den endelige produktion.
En del af arbejdet består også i hjælp til oprydning i de anvendte symboler, tegningshoveder og projektskabeloner, samt oprettelse af generelle deltegninger, så alle involverede altid let og hurtigt kan oprette en ensartet, let forståelig og professionelt udseende dokumentation. Har I behov for det, kan vi også vejlede jer i hvordan I kan bruge programmet optimalt ved både dagligt vedligehold og ved produktionsstop.
I vælger selv hvor meget I vil deltage i løsningen
I får altid flere løsningsforslag at vælge imellem, så vi tager hensyn til jeres økonomiske rammer samt hvilke ressourcer I selv kan bidrage med i processen. Det er vigtigt, at I også selv beslutter at afsætte tid til processen, og tager de nødvendige interne diskussioner af jeres behov samt hvordan I bedst arbejder sammen om at bruge programmet i det daglige. Her kan vi tilbyde jer at styre processen og præsentere jer for de mest effektive arbejdsgange, så I får det bedst mulige udgangspunkt for at træffe de rigtige beslutninger.
Specialtilpasset undervisning – med udgangspunkt i jeres behov
I forbindelse med analysen undersøger vi også, om I ville have gavn af at vi videreuddanner en eller flere af jeres medarbejdere. Denne undervisning kan gøres særlig effektiv, fordi vi her kan undervise ud fra netop den tilpasning til jeres behov, som foretages i forbindelse med pakken. Herved får I den nye arbejdsgang integreret effektivt i hele virksomheden.
En ”Spar endnu mere tid” pakke kan blandt andet indeholde:
- En analyse af jeres muligheder, med udgangspunkt i jeres dagligdag og behov. Herunder en gennemgang af alle led i arbejdsgangen – fra ordremodtagelse til levering af færdigt produkt (obligatorisk)
- Sparring i forbindelse med jeres interne diskussion af hvad I vil have ud af programmet
- Hjælp til oprettelse af et standardiseret sæt af tegningshoveder og symboler – ud fra jeres egne projekter
- Vejledning i oprettelse af fælles Symbolbjælker – gerne med tilknyttede varedata
- Hjælp til oprettelse af et bibliotek med deltegninger, med udgangspunkt i jeres eksisterende dokumentation, så I hurtigt kan trække de mest benyttede kredsløb ind i dokumentationen – med tilknyttede varedata
- Oprettelse af standardiserede projektskabeloner, så alle projekter startes hurtigt og ser ensartede ud
- Hjælp til oprydning i komponentdatabasen, så den kommer til at indeholde netop de komponenter og oplysninger, som I har brug for i dokumentationen
- Specialtilpasset undervisning med udgangspunkt i de nye muligheder
- Tidsplan for forløbet – samt opfølgende eftersyn, så vi sikrer os, at I stadig er tilfredse med løsningen
Har I mere avancerede behov, kan pakken udvides til også at omfatte:
- Opsætning af udveksling af data med andre programmer
- Vejledning i opsætning af automatisk projektgenerering
- Udvikling af specialtilpassede moduler i programmet, hvis analysen afdækker specielle behov
Undervisning i overholdelse af standarder
Har I behov for at vide mere om de gældende standarder for el-dokumentation, og hvordan I bedst overholder disse med PCSCHEMATIC Automation, kan dette ligeledes indgå i pakken. Vi er selv med i de danske standardiseringsudvalg inden for el, og har udgivet bogen ”El-dokumentation efter standarder”, som nu findes i 4. udgave.
Få mere at vide med det samme!
Har I behov for at være rigtig effektive og komme flyvende fra start med programmet, så kontakt os endelig med det samme. Her kan I helt uforpligtende få mere detaljerede oplysninger om mulighederne, og få en idé om hvor meget det vil koste at spare mere tid.