For 34. gang ser vi tilbage på nogle fantastiske brugermøder. Igen i år var det 6 dage med brugermøder fordelt på tre lokationer: Roskilde, Middelfart og Randers.

I alt deltog 272 brugere, og vi nød de mange gode dialoger og den gode inspiration, vi modtog til vores videre arbejde med at optimere funktioner og brugeroplevelsen i vores programmer.

På møderne gennemgik Ove og Kirsten de mange nyheder, der er i vente i Automation version 24, som netop er på vej i beta-test, og som forventes at blive frigivet lige på den anden side af nytår.

Alle nyhederne er beskrevet og illustreret i det dokument som deltagerne fik udleveret. Var du ikke med, og er du nysgerrig på at se, hvad der venter i den nye version, så kan du downloade dokumentet som PDF.

34. og sidste omgang brugermøder for Ove Larsen

Årets brugermøder var helt særlige. For efter at have været med til at etablere PCSCHEMATIC for 45 år siden, går Ove Larsen på velfortjent pension den 30. november. Ove har stået i spidsen for 34 brugermøder, og vi siger Ove en kæmpe tak, for alt det han har skabt med PCSCHEMATIC. Vi lover at gøre vores bedste, for at føre brugermøder og programmer godt videre i fremtiden.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til brugermøderne i 2024

Datoerne for næste års brugermøder er allerede lagt fast, så sæt allerede nu kryds i kalenderen, når vi igen tager rundt i landet og afholder brugermøder:

Roskilde den 29.10 & 30.10. Møderne afholdes på Comwell Roskilde

Middelfart den 4.11 & 5.11. Møderne afholdes på Comwell Middelfart

Randers den 6.11 & 7.11. Møderne afholdes på Cepheus Park, Viborgvej 92, 8920 Randers

Vi åbner op for tilmelding og et “kig” i programmet, når vi nærmer os.

Vi glæder os til at se jer til brugermøderne i 2024