Det er med ekstra stor glæde og stolthed vi netop har frigivet version 23 af PCSCHEMATIC Automation. Vi har længe talt og skrevet om de mange nyheder, der er med i den nye version, og derfor er begejstringen ekstra stor, nu hvor den er tilgængelig for alle vores brugere.

​Version 23 indeholder mange større ændringer, og både design og database er blevet omstruktureret. Designmæssigt har programmet fået en stor ”make-over”, hvor blandt andet ikonerne har fået et helt nyt look og brugerfladen flere steder i programmet har fået en designmæssig opdatering. 

En af de helt store ændringer i Automation 23 er databasestrukturen, hvor det nu er muligt at hente symboler og ikoner direkte fra Komponentportalen, der gør det endnu lettere at tegne el-diagrammer med opdaterede komponenter med relevante data.

Vi har samlet en beskrivelse af alle nyhederne i nye version i en PDF som du kan downloade via dette link.

Nedenfor finder du, i kortere form, de vigtigste ting du skal forholde dig til inden installationen. 

Automation 23 skal installeres
Den nye version af 23 kan ikke opdateres. Den skal installeres og dette vil ske i en ny mappe, således at version 22 filer og struktur bibeholdes. Herefter konverteres projekter, skabeloner og komponenter løbende til version 23 i takt med at behovet opstår.

Installationsfiler til Automation 23 kan du hente her

Ny databasestruktur
Den største ændring fra version 22 til version 23 består i, at der er lavet om på databasen. Automation 23 indeholder en ny databasestruktur, og vi har udarbejdet en guide, der guider dig gennem de step du skal foretage for en succesfuld konvertering.

Download guiden her.

Vi anbefaler at dette dokument læses inden du påbegynder konverteringen til Automation 23.

Kursus i konvertering fra Automation 22 til Automation 23
Vi afholder kursus den 20.4, hvor Kirsten Holst gennemgår processen for konvertering fra version 22 til version 23. Her er der også mulighed for at stille spørgsmål.

Læs mere om kurset og tilmeld dig her.

Supporten sidder klar til hjælpe dig

Som altid sidder vores support klar til at hjælpe dig, hvis der opstår spørgsmål undervejs. Du kan kontakte supporten på telefon 46760498. Hav gerne dit licensnummer klar når du ringer.