Vi havde virkelig glædet os til årets brugermøder, og dagene i Roskilde, Middelfart og Randers skuffede ikke. Alle 5 dage var kendetegnet af god energi, og en stor fælles glæde ved igen at kunne være samlet til det, der var brugermøde nr. 32 i PCSCHEMATIC’s historie.

Det var gennemgående, at rigtig mange har meget travlt i deres virksomheder og vi er derfor utrolig glade for at I prioriterede, og tog jer tid til, at deltage. Det var fantastisk at blive mødt af jeres gode humør og mange relevante spørgsmål til vores programmer. Alle ønsker og idéer blev flittigt noteret ned og vi planlægger at have så mange af dem implementeret i den første opdatering af Automation 23. De større ændringer er ligeledes gemt og skrevet på listen til 2. generation af Automation.

Vi glæder os til at frigive Automation 23 og den nye komponentportal omkring årsskiftet.

Vi spurgte Ove, Kirsten & Dorthe om deres umiddelbare refleksioner på årets brugermøder:

Ove Larsen: ”Jeg nød det store engagement og spørgelysten fra brugerne. Under vores præsentationer havde vi mange gode spørgsmål, som ofte gav anledning til yderligere fordybelse og dialog omkring opdateringer og funktioner i programmerne.”

Kirsten Holst: ”For mig var det skønt at fornemme den positive respons på flere af de opdateringer og tiltag vi har foretaget i programmet. Specielt er jeg glad for de mange smil vi så, da vi præsenterede opdateringerne omkring de nye PLC-funktioner i programmet.”

Dorthe Larsen: ”Det var dejligt at være samlet igen, efter vi sidste år måtte afholde brugermøderne virtuelt. Jeg er meget glad for at så mange prioriterede at deltage, trods den store travlhed vi ved, der er i mange virksomheder for tiden.”

Sæt allerede nu kryds til vores møder i 2022

Datoerne for vores brugermøder er allerede lagt fast, så vi håber at du vil sætte kryds i kalenderen allerede nu. Vi vil i den kommende tid naturligvis evaluere og se, hvor og hvordan vi kan gøre møderne endnu bedre. Møderne i 2022 bliver:

Roskilde: 25. – 26. oktober

Middelfart: 31. oktober – 1. november

Jylland: 2. – 3. november (endelig destination fastlægges snarest)

Sidder du inde med tanker og idéer til næste års møde, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til Dorthe Larsen på dorthe.larsen@pcschematic.com. Du er naturligvis også velkommen til at skrive på 46 78 82 44.

Vi glæder os til at se dig igen i 2022.