Med PCSCHEMATIC Cablemanager får du styr på samtlige dele af kabelføringen ved anlægsprojekter. Det gælder både ved den indledende projektering, i installationsfasen og ved efterfølgende vedligehold.
Cablemanager er et program hvori man som udførende el-entreprenører og bygherre, kan samle al data vedr. alle kabler og føringsveje der indgår i et projekt, og man kan følge status på kablerne gennem hele projekterings-, udførsels- og vedligeholdelsesfasen. Programmet tager blandt andet højde for omgivelsestemperaturer, oplægningsmetoder og samlet fremføring. Du kan tilmed løbende følge med i, om kablerne er oprettet, trukket og testet.
Programmet foreslår selv i hvilke føringsveje kablerne skal lægges og vil som udgangspunkt, foreslå den korteste vej, hvilket giver dig mulighed for at optimere materialeforbruget.
FLSmidth bruger PCSCHEMATIC Cablemanager til at styre og dokumentere 10-25.000 kabler pr. fabrik
”da vi stod og skulle vælge et system til vores dokumentation og styring af kabler på vores fabrikker, var det nemt at vælge Cablemanager. Systemet anvendte en terminologi som vi kendte, og muligheden for at sikre en løbende udvikling og tilpasning af systemet var til stede, lige som der er en fantastisk support omkring produktet”.
Siden 2016 har FLSmidth anvendt Cablemanager til at dokumentere kabler og føringsveje i forbindelse med opførelsen af nye cementfabrikker over hele verden, hvor der anvendes mellem 10.000 og 25.000 kabler.
I FLSmidth har man behov for at kunne overlevere en færdig fabrik med en grundig og skræddersyet dokumentation. Den opgave klarer Cablemanager, der samtidig giver et optimalt grundlag for nemt, at kunne udvide og justere i eksisterende installationer efterfølgende.
Projektleder Diana Ølsgaard fra FLSmidth, der har stået for udrulningen af Cablemanager siger, ”da vi stod og skulle vælge et system til vores dokumentation og styring af kabler på vores fabrikker, var det nemt at vælge Cablemanager. Systemet anvendte en terminologi som vi kendte, og muligheden for at sikre en løbende udvikling og tilpasning af systemet var til stede, lige som der er en fantastisk support omkring produktet”.
For Diana Ølsgaard er de egenskaber som gør Cablemanager særligt værdifuldt for FLSmidth:
- 3D-view der visuelt viser om alt hænger sammen og om fyldningsgrader overholdes
- Muligheden for at lave lister til kunder med detaljeret informationer om arbejdsprocessen i forbindelse med montering.
- Brugervenligt design. Det er nemt at navngive forbindelser og ”hoppe” fra billede til billede i programmet, hvilket gør selv store
installationer enkle at navigere i. - Supporten er meget tilgængelig og altid klar til at hjælpe, ligesom det er muligt at komme med ønsker til tilpasninger som hurtigt bliver implementeret
- Muligheden for at importere og eksportere fra/til Excel gør det oplagt at anvende Cablemanager til selv mindre projekter, og data kan eksporteres til andre programmer, hvis det er nødvendigt.
Jorgensen Engineering A/S holder styr på fyldningsgraden og sparer tid
”der er ikke længere nogle af vores anlæg der forlader produktionen uden at de har været dokumenteret i Cablemanager”.
Jorgensen Engineering A/S bruger Cablemanager til at holde styr på kabler fra hovedtavler ud til motorer, underbokse og andet udstyr på anlægget. En funktion i programmet der skaber særlig stor værdi hos Jorgensen, er muligheden for at holde øje med fyldningsgraden på hovedkabelbakkerne fra hovedtavlen og ud til droppunkterne. Før i tiden blev der flyttet kabeltromler med ud til anlægget for at trække kabler, men i dag står en elektriker og måler kablerne op ved kabellageret ud fra beregninger i Cablemanager. Det er en ændring i processen, der giver en målbar tidsmæssig gevinst. Dertil giver det mulighed for at forbruget af kabler registreres og fjernes fra lageret med det samme.
Jakob Skarregaard udtaler: ”der er ikke længere nogle af vores anlæg der forlader produktionen uden at de har været dokumenteret i Cablemanager”.
Hos Jorgensen Engineering A/S er man særligt glade for at Cablemanager giver mulighed for:
- at registrere hvis kabler bliver trukket som et midlertidigt kabel og derfor skal trækkes om hos slutkunden.
- at det vides hvor meget ekstra kabel der skal sendes med anlægget på udemontage. Noget der har reduceret eftersendelse af kabler på udemontage betragteligt.
- at have konkret viden om hvor store kabelbakkerne skal være ude hos kunden, så der ikke senere skal monteres nye og større.
- at det er nemt at se hvilke kabler der vil blive for korte ved en omlægning/tilpasning af installationen, hvorved der hurtigt kan gives en pris på opgaven.
PCSCHEMATIC Cablemanager hjælper til at optimere dine projekter
Cablemanager er en stor støtte når der projekteres og dokumenteres, og programmet hjælper dig til at få et langt bedre grundlag at beregne pris ud fra samt en meget udførlig dokumentation. Ved senere udvidelser i dit projekt, kan de udførende kigge i dokumentationen og se præcis hvor der er plads til de nye kabler eller om det kræver nye føringsveje. Samtidig gør du det nemmere for alle parter at overholde el-sikkerhedsloven.
Vil du opleve Cablemanager, så klik ind på programmets produktside og læs mere, eller tilmeld dig et af vores webinarer, hvor du kan opleve programmets mange funktioner og muligheder for at optimere dit arbejde.
Du er også meget velkommen til at kontakte salgsdirektør Dorthe Larsen på mail
dorthe.larsen@pcschematic.com eller 4676 0494.