Unidoc ophørt - Panelbuilder overtager

Programmet UNIDOC til dokumentation af gruppetavler er ikke længere tilgængeligt, da det ikke overholder de gældende standarder. Den indbyggede Panelbuilder i PCSCHEMATIC Automation kan i stedet benyttes til at oprette komplet tavledokumentation.

UNIDOC samarbejdet mellem PCSCHEMATIC, ABB, Wexøe, Servodan, Siemens, Vanpée, Gycom og GE gjorde det i mange år let at dokumentere typetestede lægmandsbetjente tavler iht. EN60439-3.

Standarden ændret til EN61439

Som følge af Lavspændingsdirektivet fra 2014 blev EN60439 standardserien i midlertid erstattet af EN61439, med en overgangsperiode der varede indtil april 2016. Det er altså nu kun tilladt at benytte EN61439 standarderne, som ikke understøttes af UNIDOC programmet. Derfor er UNIDOC ikke længere tilgængeligt.

De vigtigste komponenter er overført til Panelbuilderen

I stedet kan den indbyggede Panelbuilder i PCSCHEMATIC Automation benyttes til hurtig dokumentation af små gruppetavler iht. de gældende EN61439-1 og 3 standarder - med CE-mærkning, varmetabsberegning og enstregsskemaer.

De vigtigste komponenter fra UNIDOC - så som tavler, automatsikringer og HPFI relæer - er blevet overført til Panelbuilderen.

Alle fabrikater kan benyttes - Vi opretter de komponenter du mangler

I modsætning til UNIDOC er Panelbuilderen ikke låst til specifikke fabrikater. Du kan derfor dokumentere tavler med alle de fabrikater, som du benytter i det daglige.

Hvis du har en vedligeholdsaftale til PCSCHEMATIC Automation og mangler komponenter i Panelbuilder databasen, skal du blot sende en mail til og angive komponenternes EAN-nummer, type og fabrikat. Så opretter vi komponenterne for dig i databasen.

Der er i alt oprettet over 6000 komponenter i databasen til Panelbuilderen.

Nyttige links