
PC Academy
PC SCHEMATICs e-learningplatform – lær vores produkter i dit eget tempo
PC Academy Free
Få gratis adgang til et udvalg af kurser og optagede webinarer i PC Academy.
PC Academy Premium
Få adgang til fleksible online kurser og læringsmateriale, der styrker dine faglige kompetencer
Få mere ud af PC SCHEMATIC
I PC Academy kan du vælge mellem gratis adgang og PC Academy Premium, alt efter hvor meget indhold du har brug for.
Med den gratis adgang får du mulighed for at prøve PC Academy og få adgang til et udvalg af kurser, undervisningsmoduler og optagede webinarer. Det giver dig et indblik i platformen og mulighed for at lære mere om udvalgte funktioner i PC SCHEMATIC.
Med PC Academy Premium får du adgang til det fulde kursusindhold. Her kan du arbejde dig gennem kurserne i dit eget tempo, lære mere om programmets funktioner og opbygge din viden trin for trin. Kurserne består af forskellige moduler og indeholder blandt andet videoer, undervisningsmateriale og quizzer.
Du får blandt andet adgang til kurser inden for:
- Tegnefunktioner – lær mere om symboler og komponenter, linjer og tekster. Kurset indeholder mere end 50 lektioner med tilhørende quizzer.
- Særlige symboler – lær at arbejde med blandt andet klemmer, kabler og PLC’er. Kurset indeholder mere end 30 lektioner med tilhørende quizzer.
- Oprettelse af projekter – lær at bruge de værktøjer, du har brug for til at oprette og strukturere projekter, herunder projekt- og sideindstillinger, sidemenuen og tavlelayout. Kurset indeholder mere end 40 lektioner med tilhørende quizzer.
PC Academy er derfor både relevant for dig, der er ny bruger, og for dig, der allerede arbejder med PC SCHEMATIC og gerne vil blive endnu bedre til at bruge programmet.
Har du spørgsmål til kurserne, adgang eller abonnement, kan du finde svar i FAQ’en nedenfor.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er PC Academy?
PC Academy er PC SCHEMATICs eLearning-platform, hvor du kan lære at arbejde med PC Automation og el-dokumentation gennem onlinekurser. Kurserne består blandt andet af videoer og quizzer, så du kan lære programmet trin for trin og løbende teste din viden.
Hvem er PC Academy for?
PC Academy er for alle, der ønsker at opbygge, udvide eller vedligeholde deres kompetencer inden for PC Automation og el-dokumentation. Det gælder både nye brugere, der skal lære programmet fra bunden, og mere erfarne brugere, der ønsker at blive bedre til bestemte funktioner eller arbejdsgange.
Hvilke kurser finder jeg i PC Academy?
I PC Academy finder du kurser på forskellige niveauer. Du kan blandt andet lære de grundlæggende funktioner i PC Automation og arbejde med diagrammer, panel layout og lister. Der findes også mere avancerede kurser, eksempelvis om hvordan data fra PC Automation kan anvendes sammen med tredjepartsprogrammer.
Kan jeg prøve PC Academy gratis?
Ja. PC Academy indeholder en gratis del, hvor du kan få et indblik i platformen og prøve udvalgt indhold, inden du beslutter dig for at købe adgang til de betalte kurser.
Hvordan får jeg adgang til PC Academy?
Du får adgang ved at vælge de ønskede kurser eller produkter og lægge dem i kurven. Når du gennemfører bestillingen, opretter du samtidig en bruger til PC Academy.
Hvis du har købt adgang til betalt indhold, bliver adgangen aktiveret, når vi har registreret din betaling. Det sker normalt inden for højst to arbejdsdage.
Kan jeg tage kurserne i mit eget tempo?
Ja. Du kan tage kurserne, når det passer dig, og du kan gennemgå dem lige så mange gange, du ønsker. Efter de fleste kurser finder du desuden en quiz, hvor du kan teste din viden og se, om der er områder, du med fordel kan gennemgå igen.
Hvilket sprog er kurserne på?
Alle kurser i PC Academy er på engelsk. Det er muligt at slå engelske undertekster til på videoerne, hvis du foretrækker at følge teksten samtidig med undervisningen.
Skal jeg have PC Automation installeret for at tage kurserne?
Nej. Du behøver ikke at have PC Automation installeret for at få adgang til og gennemføre kurserne i PC Academy.
Hvis du ønsker at afprøve de funktioner og arbejdsgange, der bliver gennemgået i undervisningen, kan det dog være en fordel at have adgang til programmet.
Hvad gør jeg, hvis jeg har problemer med PC Academy?
Hvis du oplever problemer med PC Academy eller har spørgsmål til din adgang, dine kurser eller platformen, er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan skrive til academy@pcschematic.com eller kontakte vores salgs- eller supportafdeling, så hjælper vi dig videre.

Er du klar til at prøve PC Automation?
Prøv markedets mest intuitive CAD-software – gratis for studerende og ideel til virksomheder