Når du bruger Simatic ET200’s konfigurator program, kan du automatisk få PLC symboler og varedata ind i PCSCHEMATIC Automation.

Siemens Simatic ET200 PLC serie hører til blandt verdens mest benyttede PLCer. Til serien har Siemens udviklet et konfigurator program, som du benytter til at få bestykket ET200 PLCerne korrekt. Samtidig opretter konfiguratoren en stykliste for PLCerne. Denne stykliste kan du importere ind i PCSCHEMATIC Automation.

Samarbejde med Siemens: Overfør styklisten & Placér symbolerne

Et samarbejde mellem PCSCHEMATIC A/S og Siemens, har resulteret i at du kan overføre PLC styklisten direkte til PCSCHEMATIC Automation. Dér får du automatisk de elektriske symboler til PLCerne. Alt hvad du så skal gøre, er at placere symbolerne på skemasiderne. Varedata knyttes automatisk til PLC symbolerne.

Fra Simatic ET200 konfigurator – til PCSCHEMATIC

For at overføre PLC data til PCSCHEMATIC, skal du gøre følgende:

  • Bestyk ET200 PLCen i Simatic ET200 konfigurator program
  • Eksportér en stykliste fra programmet
  • Importér styklisten i PCSCHEMATIC

I PCSCHEMATIC åbnes herefter et vindue, som indeholder alle de benyttede komponenter i PLCen (Det såkaldte “Vis ledige” vindue). Du er derfor sikker på at få de komponenter fra databasen, som du har valgt via Simatic ET200’s konfigurator program.

Placér PLC symbolerne – og PCSCHEMATICs lister opdateres med PLC data

Herefter placerer du symbolerne i PCSCHEMATIC:

  • Klik på en komponent, og et vindue åbnes med PLC symbolerne for komponenten
  • Placér symbolerne for komponenterne på skemasiderne
  • Varedata knyttes automatisk til PLC symboler og tilbehør
  • Alle lister i PCSCHEMATIC kan derfor automatisk opdateres med PLC data

Du skal have installeret Siemens PLC database til PCSCHEMATIC

For at det hele kan lade sig gøre, skal du først have installeret Siemens PLC database til PCSCHEMATIC. Her findes både de elektriske PLC symboler og deres varedata. Det er derfor PCSCHEMATIC kan give dig de elektriske symboler, når du importerer styklisten fra konfiguratoren.

Nyttige links: