Her kan du komme i gang med Panelbuilderen til PCSCHEMATIC Automation. Panelbuilderen kan oprette komplet tavledokumentation med varmetabsberegning, og har komponenter fra flere leverandører.


Panelbuilderen til PCSCHEMATIC Automation kan bruges til hurtig dokumentation af små gruppetavler iht. EN61439-1 og 3 med varmetabsberegning, og giver dig bl.a. følgende muligheder:

  • Opret dokumentation af tavler med varmetabsberegning (databaser fra ABB, AEG, F&G, GE Redline, Hager, Legrand, LK, Moeller, Schupa, Schneider og Siemens), automatisk tegnede enstregsdiagrammer og grafiske illustrationer
  • Eksportér komponentdata direkte ind i Eurolink (bruges sammen med Eurotest installationstestere), så du let kan generere målerapporter for tavler
  • Opmærk tavlerne hurtigt – udskriv labels til CE-mærkning direkte på din labelprinter

Se video på YouTube om Panelbuilderen – tavledokumentation med varmetabsberegning og enstregsskemaer. (Der er ikke lyd på første billede.)

Panelbuilderen erstatter forøvrigt programmet UNIDOC som nu er nedlagt.

Installér Panelbuilderen

Panelbuilderen en del af PCSCHEMATIC Automation, og databasen til den opdateres jævnligt:

Sådan bruger du Panelbuilderen

For hurtigt at komme i gang med Panelbuilderen, kan du downloade “Mit første projekt – Panelbuilder”. Her kan du læse mere om Panelbuilderen, og blive fortrolig med hvordan du bruger den. Du kan også se videoen, som nævnt ovenfor.

Vi opretter de komponenter du mangler!

Har du en Vedligeholdsaftale og mangler komponenter i Panelbuilder databasen, så skriv til os her og angiv komponenternes EAN nummer, type og fabrikat. Så opretter vi komponenterne for dig i databasen.