De avancerede kursus-moduler er til dig, som allerede er fortrolig med at arbejde i PCSCHEMATIC Automation og som ønsker at udnytte de mange muligheder, der kan opnås ved at benytte databasen, specielle symboler, Panelrouter, Monteringsassistenten og automatisk projektgenerering. Læs om kurserne nedenfor.

Det forventes at du har været på grundlæggende kursus i Automation.


Klemmer – Håndtering af klemmer i Automation

Har du problemer med at få dine klemlister, klemplaner og styklister til at passe, så er dette kursus helt sikkert noget for dig. På dette kursus, lærer du hvordan man håndterer klemmer i Automation. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål. Kurset varer 3 timer og du kan tilmelde dig her

Design af symboler og skabeloner

På dette kursus, lærer du hvordan man opretter symboler til brug i Automation, herunder også tips og tricks, som gør det lettere.
Der gennemgås generelle forhold om design af symboler, herunder de krav, som IEC-standarderne stiller til elektriske symboler. Derudover er der fokus på specielle symboler og symboltyper, og hvad de skal indeholde for at fungere optimalt i programmet.
Oprettelse af skabeloner, herunder design af tegningshoveder og listesymboler behandles også. Tilmeld dig her


Deltegninger og Projektgenerator

På dette kursus lærer du, hvordan du kan oprette deltegninger, som kan bruges direkte i programmet og sammen med projektgeneratoren.
Deltegninger er en effektiv metode til at genbruge tegninger i forskellige projekter. De kan oprettes med faste eller variable sammensætninger af komponenter og andre variable.
Hvis du laver projekter, hvor der er mange gentagelser, kan du også anvende Projektgeneratoren. På kurset lærer du også, hvordan du kommer i gang med dette. Tilmeld dig her


Sådan arbejder du med databasen

På dette kursus får du en grundig gennemgang af, hvordan databasen fungerer sammen med Automation, herunder databasens indstillinger og de muligheder, de giver i fm komponenter og oprettelse af dem.
Du lærer også, hvordan du kan tilrette databasen til dit brug, fx med oprettelse af ekstra databasefelter, og du lærer hvordan du kan rydde op i databasen med de indbyggede værktøjer.
Overførelse af komponenter fra den ’gamle’ database (ver22 og tidligere) er også en del af kurset. Tilmeld dig her


Sådan arbejder du med PLC

På dette kursus går vi i dybden med, hvordan man arbejder med plc’er i Automation. Der gennemgås, hvordan man opretter komplicerede plc-komponenter i databasen, og hvordan man arbejder med disse i programmet. Du vil lære at tegne diagrammer med plc’er og du vil lære at importere og eksportere IO data til og fra dokumentationen. Du er velkommen til at sende et par datablade forud for kurset, så der kan tages udgangspunkt i disse. Tilmeld dig her


Panelrouter

Panelrouter er vores værktøj til generering af de data, som kræves til fabrikation af ledninger på ledningsmaskiner.
På kurset lærer du, hvordan dine diagrammer kommer til at indeholde de nødvendige data, for at man kan generere data til brug for ledningsklippemaskiner.
Opbygning af layoutsider, med symboler og ledningskanaler, som gør data anvendelig.
Evt nødvendige tilretninger af databasen gennemgås også på kurset.

Der er pt. ikke oprettet kurser med dette emne.


Monteringsassistenten

Monteringsassistenten er vores værktøj, som hjælper med at holde styr på komponenter og ledninger i tavler og på maskiner. Du finder Monteringsassistenten i både vores hoved-program og i Automation Service.
På dette kursus lærer du, hvilke muligheder, der er i Monteringsassistenten, hvor du bl.a. kan
– få vist de enkelte komponenter og kvittere for fx korrekt placering, type og label
– få vist komponenternes forbindelser og udvælge dem i en fornuftig rækkefølge
– kvittere for montage og kontrol
– opsætte Monteringsassistenten, så du kan få vist de relevante data direkte på skærmen
Efterhånden som du kvitterer for montagen, laver du også data til kvalitetssikringen.

Der er pt. ikke oprettet kurser med dette emne.


Varighed

Kurserne varer 3 timer

Andre kurser