Lad Automation revolutionere din hverdag
PC|SCHEMATIC Automation er en revolution inden for el-dokumentation. Intet mindre. Du kan nu tilrettelægge din arbejdsgang, så du stort set har lavet det hele, allerede inden du går i gang.
Når du laver el-dokumentation, er det typisk de samme 30-40 delkredsløb, som du benytter i forskellige kombinationer. Disse delkredsløb vil endvidere få tilknyttet bestemte sæt af varedata, alt efter hvilke fysiske komponenter, som symbolerne i deltegningerne repræsenterer.
I PC|SCHEMATIC Automation kan du derfor nu trække disse delkredsløb direkte ind på projektsiderne, og samtidig angive hvilken model af delkredsløbet, som du ønsker at benytte - og dermed hvilke varedata, som programmet automatisk skal knytte til symbolerne i den enkelte deltegning.
Træk deltegninger ind
Dette kaldes i Automation for ”Modul- og Model Baseret drag’n draw”. Du kan således trække deltegninger ind i projektet, hvorved programmet tegner delkredsløbet på den valgte skemaside. Samtidig tildeles dens symboler varedata, alt efter hvilken model af deltegningen du vælger. Endvidere forbinder deltegningen sig automatisk til det tegnede kredsløb, f.eks. til sidens potentialer, og de anvendte symboler navngives intelligent af programmet.
Du behøver ikke at tegne længere
Det revolutionerende er således, at du nu kan lave hele din el-dokumentation, blot ved at trække alle de ønskede dele af dokumentationen direkte ind i projektet, hvorved programmet tegner dem for dig. Du behøver altså stort set ikke at tegne noget længere.
Og det er ikke kun deltegninger, du kan trække ind i det igangværende projekt. Du kan ligeledes trække hele sider ind i projektet, som f.eks. kapitelforsider, indholdsfortegnelser, alle former for lister og udfyldte skemasider. Ja du kan endda trække andre projekter ind i projektet.
Arbejdsgangen revolutioneret
For virkelig at forstå omfanget af dette, er det vigtigt at forstå at det åbner for en revolutionerende enkel og hurtig arbejdsgang. Du kan således starte et nyt projekt ved at trække et skabelonprojekt ind i Automation.
Dette projekt kan indeholde de projektsider, som du altid har brug for, så som indholdsfortegnelser, kapitelforsider, skemasider og udvalgte listesider. Har du herefter brug for f.eks. flere skemasider med allerede tegnede potentialer, trækker du ligeledes disse ind i projektet.
Derefter trækker du alle de ønskede delkredsløb direkte ind på projektsiderne, hvor de forbinder sig til f.eks. sidernes potentialer, og symbolerne nummereres automatisk.
Varedata inkluderes automatisk
Da deltegningerne har tilknyttede varedata, opdaterer du herefter projektets lister, og dokumentationen er nu komplet. Alle lister er udfyldt med varedata, dokumentationen til produktionen er komplet, og ordreafgivelser til komponentleverandørerne er klar til at blive sendt afsted.
Skal du afgive et tilbud på en opgave, kan du således virkelig hurtigt få et overblik over, hvad projektet kommer til at koste, da dette automatisk kan tælles sammen i listerne.
Så hurtigt og enkelt kan det gøres.
Biblioteker med delkredsløb oprettes løbende
For at dette skal kunne lade sig gøre, skal du selvfølgelig først have oprettet et bibliotek med de delkredsløb, som netop din virksomhed benytter i sine projekter. Dette kunne måske lyde som en større mundfuld, men det er der taget højde for i programmet.
Det er derfor let at oprette dem, efterhånden som de alligevel skulle have været tegnet i projekterne. Når du først har tegnet dem én gang, kan du herefter benytte dem med forskellige sæt af model data i alle fremtidige projekter. Endvidere er det virkelig enkelt at oprette delkredsløb ud fra eksisterende Automationsprojekter.
Reducér tidsforbruget 80%
For at eksisterende- og nye brugere kan komme hurtigt i gang med at udnytte disse muligheder, tilbyder PC|SCHEMATIC at sende en konsulent ud, som kan analysere den eksisterende el-dokumentation. Herved kan der hurtigt oprettes det optimale sæt byggeklodser, bestående af deltegninger, modeller og projektskabeloner.
Dette betyder samtidig, at nye brugere kan komme virkelig hurtigt i gang med at oprette komplette dokumentationsprojekter.
I større virksomheder kan den nye arbejdsgang medføre, at én person udpeges som ansvarlig for oprettelse af virksomhedens deltegninger, mens de øvrige fremover næsten kun behøver at ”tegne” ved at trække deltegninger ind i projekter.
Erfaringer fra erhvervslivet tyder på, at dokumentations tiden således kan nedsættes med op til 80 procent.
Mitsubishi og Siemens deltegninger
På nuværende tidspunkt har 30 komponentleverandører oprettet komponentdatabaser til PC|SCHEMATIC, med varedata samt elektriske- og mekaniske symboler for alle komponenter i databaserne.
Endvidere er der oprettet udvalgte Siemens og Mitsubishi deltegninger med tilknyttede varedata, lige til at trække ind på projektsiderne. Så nogle af deltegningerne behøver du måske ikke engang at oprette selv.
