Tele - Nye brugerstik kan kobles op med det samme

Når nye brugerstik oprettes i en tele installation, er det typisk noget af en opgave, at få overblik over præcis hvilke krydsfelter og kabler, som forbindelserne skal gå igennem fra telecentralen til de enkelte brugerstik. Men sådan behøver det ikke være længere.

At du nu på få minutter kan se hvordan nye brugerstik skal kobles op er blot en af de gevinster du opnår, når du benytter et skræddersyet program til dokumentation af tele installationer. Samtidig får du hurtigt overblik over alle de steder, der skal testes, hvis der opstår fejl.

Overblik over hele installationen fra din PC

Når du benytter et skræddersyet program til dokumentation af tele installationer, kan du overskue hele installationen via din PC. Derfra kan du på få minutter se hvilke skabe og kabler, der har plads til at forbindelsen kan gå gennem dem - hele vejen fra telecentralen til stikket.
Det er altså ikke længere nødvendigt fysisk at gå ud til de mellemliggende krydsfelter, for at se om de har plads til at etablere forbindelsen, eller for at undersøge om der findes ledige par i de kabler, der forbinder skabene. Det ved du allerede når du sidder bag din PC.
Derfor kan du nu målrettet gå hen til de rigtige skabe, og patche/krydse præcis de forbindelser op, som programmet har vist dig kan bruges til formålet.

Hvordan kan det nu lade sig gøre?

Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at alle oplysninger om hele tele/data installationen er samlet i én database, som alle installatører altid har adgang til alle dele af. Når programmet samtidig præsenterer oplysningerne på en grafisk overskuelig måde, er det således en enkel sag at patche/krydse passende forbindelser op mellem patchpaneler og skabe. Det er netop tilfældet med programmet PC|SCHEMATIC Tele, der er skabt til præcis dette formål.

Alle har adgang til de seneste ændringer

Da programmet er et flerbrugersystem, hvor hver oplysning kun findes netop ét sted, kommer du heller ikke ud for at en kollega spærrer for din adgang til at foretage ændringer i dokumentationen. Alle har nemlig altid adgang til alle oplysninger om de seneste ændringer i installationen, der opdateres i samme øjeblik installatøren inddaterer det. Derfor er de rapporter installatøren ser altid opdateret. Samtidig kan man vedhæfte testrapporter mm. på samtlige skabe og kabler i installationen.

Grafisk visning af installationen - på anlægsniveau

I PC|SCHEMATIC Tele er det endvidere muligt at skabe en grafisk visning af hele installationen på anlægsniveau. Du kan således få et samlet grafisk overblik over samtlige kabler og krydsfelter i hele installationen.

Ekspertise fra norske boreplatforme

Det dansk udviklede program PC|SCHEMATIC Tele blev introduceret i år 2004. Baggrunden for programmet var den ekspertise, som programudviklerne hos PC|SCHEMATIC havde opnået gennem de foregående seks års udvikling af programmer til dokumentation af instrumentering og telekommunikation på norske boreplatforme.